• Porcelænshaven 1, 1. sal, 2200 Frederiksberg

  • +4538153599

  • kp.dbp@cbs.dk

Social

Social – (lat. forenet) kom som begreb til dansk via den franske revolution omkring år 1800, blandt andet befordret af Jean-Jacques Rousseaus Samfundspagten (1762) – på fransk: Contrat Social. Samvær og selskabelighed, samliv og fællesskab kan beskrives som socialt, herunder lyst til og glæde ved at være sammen med andre. Sociale dyr lever i grupper og ikke hver for sig. Når der anlægges et socialt perspektiv på menneskelige relationer og samfund – når mennesker betragtes som sociale dyr – gælder interessen som regel primært status- og magtrelationer i gruppen og/eller forhold mellem individ og flok.

Det sociale perspektiv i samfundsforskningen fokuserer i særlig grad på relationerne i grupper, og ideologisk bliver ’det sociale’ ofte tematiseret som modsætningsforhold mellem individ og fællesskab, frihed og lighed, liberalisme og socialisme. I 1980’erne voksede den politiske interesse for det frivillige sociale område. Det hang sammen med voksende tvivl – til dels ideologisk betinget – om, hvorvidt  velfærdsstaten kunne klare alle opgaver. Den frivillige sociale sektor fik gradvist større offentlig bevågenhed og økonomisk støtte, men også mere offentlig styring og kontrol.

Sociale formål er et centralt element i danske fondsfundatser. Ifølge Habermann har knapt 40 procent af alle registrerede fonde et ”socialt” formål. Også andelen af fonde, som uddeler midler til uddannelses- og forskningsformål, er i stigning – i 1988 udgjorde de 24 procent og i 2002 40 procent. Andre overordnede formål er kultur og sport, som i 2002 udgjorde otte procent, religion to procent og formål til gavn for ansatte syv procent.

Se også: Politik