Socialøkonomi

Socialøkonomi

rapport om socialøkonomi i Danmark og resten af EU

’Socialøkonomi’ er kommet ind i dansk sprogbrug i nyere tid samtidig med at de nye fænomener ’socialt entreprenørskab, ’social innovation’ og ’socialøkonomisk virksomhed’ vandt indpas i politikken omkring arbejdsintegration og nye måder at involvere frivillige organisationer i social service. Inden for de seneste ca. 5 år har en ganske stor andel af danske kommuner således udviklet strategier for socialpolitiske initiativer og virksomheder under overskriften ’Socialøkonomi’. Det fremstår som et nyt begreb, der samler aktiviteter både i offentligt regi, erhvervslivet og blandt frivillige organisationer tilhørende den tredje sektor.

Det var nysgerrighed efter at forstå, hvordan socialøkonomi i sin nuværende anvendelse i Europa er blevet til, og med fokus på hvilken rolle EU kunne have i den nuværende formulering og diskurs omkring socialøkonomi, som har motiveret denne undersøgelse. Dynamikken mellem EU og medlemslandenes forståelse og praksis omkring socialøkonomi er endnu meget lidt udforsket. Hovedvægten i de hidtidige studier har ligget på nationale analyser og sammenligninger mellem enkeltstående EU-medlemslande.

Den nye rapport analyserer, hvordan begrebet socialøkonomi er kommet på EU's dagsorden i midt 1980’erne. Det fremgår, at EU's forskellige instanser spiller forskellige roller. Både Parlament, Ministerråd, Kommission og de Økonomiske og Sociale Udvalg har haft en finger med i spillet. På den baggrund har EU-tiltag påvirket den måde, hvor på begrebet socialøkonomi har vundet indpas i nutidens arbejdsintegrerende politikker i de europæiske lande, inklusive Danmark.

Rapporten kan downloades gratis her.

 
Forside Socialøkonomi som EU politik.jpg
 

rapporter om forskningsrapporter om dansk socialøkonomi

Med økonomisk støtte fra TrygFonden har CBS Center for Civilsamfundsstudier gennemført et omfattende forskningsprojekt vedrørende dansk socialøkonomi historisk og aktuelt.

For det første kortlægges den traditionsrige socialøkonomi, der i Danmark vandt fodfæste fra midten af 1800-tallet organiseret som andelsforeninger, erhvervsdrivende fonde og andre hjælp-til-selvhjælp initiativer.

For det andet sammenlignes værdiskabelse ved virksomheder, der tager et større socialt ansvar end de umiddelbart er forpligtede til, med sociale og økonomiske bidrag fra ordinære virksomheder.

For det tredje er der gennemført fire parallelle spørgeskemaundersøgelser, hvor repræsentanter for kommuner og virksomheder, der ansætter udsatte, har vurderet deres nuværende samspil i relation til beskæftigelse, indkøb og erhvervsfremme.

En kortfattet rapport, der især adresserer det tredje punkt, kan læses her
En mere omfattende baggrundsrapport kan downloades her

Separate kapitler og bilag fra rapporten kan downloades herunder:

 
Sorgfrit Udkomme & Timeligt Velvære: Komparative analyser af dansk socialøkonomi

Sorgfrit Udkomme & Timeligt Velvære: Komparative analyser af dansk socialøkonomi