A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Pænhed — har formentlig samme rod som det engelske pain og det franske peine: smerte; fra lat. poena: straf. Pæne mennesker – som i hvert fald tidligere i høj grad har været pæne kvinder eller damer – udviser stor omhu med at overholde regler og normer og opfylde pligter. Bag pænheden ligger ængstelse for ikke at leve op til omverdenens forventninger og et tilsvarende stort ønske om at behage ved at tilpasse sig den dominerende moral. Hvilket til gengæld forhindrer, at der kan præsteres noget fremragende, originalt eller unikt. Der kan opstå sære dilemmaer, hvis den dominerende moral netop dyrker noget sådant.
”Der er for megen pænhed i det frivillige, sociale arbejde i Danmark”, gjorde journalist Knud Vilby gældende i en kronik i dagbladet Information den 10. marts 2011. Han efterlyste en ”mere kritisk og sommetider konfrontatorisk tilgang” og tilføjede: ”Alt for meget gensidigt rygklapperi kan gøre pænheden endnu mere dominerende.” Historisk, gjorde Vilby gældende, er det ”frivillig organisering om interesser og værdier, der har skabt rammerne om samfundet og grundlaget for den offentlige indsats.” Men, fortsatte han, ”det frivillige arbejde skal stadig være med til at flytte grænserne ved at påpege svigt, stille krav, tænke innovativt og ved at mobilisere.”
Se også: Hattedamer